diary from a semester abroad in New Zealand

Den store lejlighedsjagt

Den store lejlighedsjagt

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal begynde. At finde en lejlighed i Auckland er skørt og langt fra hvad vi “plejer” i Danmark.

Det første man skal gøre er at oprette en bruger på en hjemmeside der hedder trademe.co.nz. For at gøre dét, kræves et NZ mobil nummer – dét var første problem. For os betød det, at vi nærmest intet kunne gøre hjemme fra Danmark. Vi blev nødt til at vente til vi fik oprettet et NZ mobil nummer, hvorfor det var noget af det aller første vi gjorde, da vi ankom til Auckland.

Med et NZ mobilnummer kunne brugeren oprettes – så langt, så godt.

Næste step er så, at man skal begynde at søge efter lejligheder. Hjemmesiden fungerer lidt ligesom den blå avis. Det var egentlig ok nemt at finde ud af.

Man har mulighed for at opsætte en masse filtre såsom beliggenhed, pris mm. Og apropos pris – så skal man dælme huske, at den pris de viser er pr. uge. I New Zealand betaler man altså husleje på ugentlig basis.

Nå, når man så langt om længe har fundet en lejlighed, som matcher ønsker til pris og beliggenhed, skal man booke en såkaldt “viewing”. Det svarer til et åbent hus i Danmark – bare for leje boliger. De fleste lejligheder har allerede planlagte viewings i kalenderen, som man nemt kan tilmelde sig. Hvis en lejlighed ikke har det, er det en helt anden snak.

Efter at have søgt og søgt og søgt fandt vi frem til en håndfuld lejligheder. Vi bookede viewings til dem, så vi kunne komme ud og se dem allerede næste dag.

Hvis ikke man har været til sådan en viewing før, så er det altså lidt af en oplevelse. Vi mødte spændte op til vores første viewing – uden at vide hvad vi kunne forvente. Man venter typisk udenfor bygning indtil agenten/ejendomsmægleren kommer. Det er dog værd at bemærke, at man sjældent er alene til disse viewings. Typisk står du sammen med 10-15 andre lejlighedssøgende mennesker.

De agenter vi løb ind i, kan bedst beskrives som fuldstændig hamrende ligeglade. De er der egentlig mest for at fortælle de samme ting om lejligheden, som de allerede har fortalt 117 gange, og så ellers bare låse lejligheden op.

Når lejligheden er låst op, kan man mase sig ind sammen med alle de andre og kigge på lejligheden. Hurtigt. Og så ud igen. Hurtigt.

Bum – dét var én viewing. Videre til den næste.

I løbet af 2 dage så Rico og jeg omkring 15 lejligheder. Fuldstændigt uoverskueligt og hektisk.

Er man så heldig, at man rent faktisk finder en lejlighed som man kan lide, skal man være hurtig. Man skal udfylde en ansøgning til ejeren/administratoren af lejligheden om at få lov at bo der – dette gøres enten online eller på fysisk papir. Og så er det ellers bare at vente… og håbe.. og krydse fingre.

HVIS man er så heldig, at ansøgningen bliver godkendt, så skal man arrangere et møde med ejeren/administratoren af lejligheden og udfylde en rigtig lejekontrakt. Når dén er underskrevet og godkendt kan man ånde lettet op. Dog væsentlig mere fattig end da man begyndte lejlighedsjagten, for lejligheder her i Auckland er dyre – meget.

Ovenpå 3 dages intens jagt lykkes det Rico og jeg på magisk vis, at få fingrene i den fineste lille lejlighed med den helt perfekte beliggenhed. YES! (Hint – vi skal bo i bygningen ved siden af Sky Tower på billedet). Vi flytter ind imorgen onsdag d. 11 juli, og vi glæder os helt vildt.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *