diary from a semester abroad in New Zealand

Devenport Run

Devenport Run

I søndags deltog jeg i “Devonport Run”. Jeg havde tilmeldt mig 15 km løbet – hvilket i min verden er seriøst langt 😉

Løbet startede tidligt søndag morgen, så jeg måtte op kl. 5:45 for at nå færgen over til Devenport. Havde dog ikke lige kalkuleret med den sommertid, som vi skulle indstille natten til søndag – så jeg var pænt træt da uret ringede – i min verden var den kun 4:45…. føj.. 😉

Jeg elsker Devenport – der er SÅ smukt og hyggeligt. Vejret var med os, så løbet foregik i det fineste solskin langs vand og strand.



Omkring 5 km inde på ruten fik jeg et FaceTime opkald fra far. De var alle sammen på den årlige familietur, og var traditionstro ved at synge Linedanser. Det var dejligt at være lidt med på sidelinjen omend jeg var noget så pustende og svedig 😉



Jeg kom i mål i tiden 1 time og 25 minutter, hvilket jeg er meget tilfreds med! Det resulterede i en 7 plads i min aldersgruppe (ud af 30 kvindelige deltagere) – dét er slet ikke så dumt 🙂

Kl 11 var jeg tilbage i lejligheden igen – det er helt mærkeligt hvor meget man kan nå, når man står så tidligt op 🙂



1 thought on “Devenport Run”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *