diary from a semester abroad in New Zealand

Én måned i New Zealand – Hvad har vi lært?

Én måned i New Zealand – Hvad har vi lært?

Nu har Rico og jeg efterhånden snart boet i New Zealand i en måned. Det er slet ikke til at forstå, at der kun er gået en måned. Vi har simpelthen oplevet så meget allerede.

Vi er efterhånden ved at finde os en hverdag, rutine om man vil – og dermed tilpasse os New Zealands levemåde.

Den første måned i New Zealand har lært os en masse om landet. Her er en liste over de ting, som jeg ikke vidste for en måned siden, da vi stod hjemme på Frederiksberg med kufferten i hånden.

  1. Vejret. Vejret er sindssygt. De lyver ikke, når de siger, at man kan opleve 4 årstider på én dag. Det skifter simpelthen så hurtigt.
  2. Folk fra New Zealand er nice! De er simpelthen så søde, rare og imødekommende.
  3. Man skal huske sit pas – altid! Man kan ikke købe alkohol uden at vise ID. Og ja, jeg er blevet afvist, da jeg ville købe cider i det lokale supermarked 😉 Man skal være 18 år for at købe alkohol hernede.
  4. Bakker!! Eller i princippet er det vel gamle vulkaner. Uanset, er vores ben og baller ikke i træning til den slags terræn. Det er ikke som Maribo – ikke engang Silkeborg kan følge med her.
  5. Fastfood er virkelig billigt – for billigt. Fedme er et problem hernede – og dét er ikke svært at gætte hvorfor.
  6. Cigaratter er dyre! En pakke koster ca. 115 kr. (Her er vi lidt uenige om det er en god eller dårlig ting 😉 )
  7. Brødet. Øv hvor har de meget træls brød. Vi savner rugbrød!
  8. Jeg lærer aldrig, det der med at køre i den forkerte side af vejen. Her mener jeg ikke kun bilerne – rulletrapperne sidder også omvendt, og når man møder en anden fodgænger går man venstre om hinanden. Jeg bliver stadig forvirret.
  9. Her er fyldt med asiater. Hvis man er vild med asiatisk mad, så er New Zealand, eller rettere sagt Auckland, stedet!
  10. Man betaler husleje hver uge – ikke hver måned, som vi gør i Danmark. Man tror lige, at huslejen er virkelig billig – indtil det går op for en, at beløbet kun dækker én uge. Så var det slet slet slet ikke billigt alligevel.

Både Rico og jeg lærer virkelig meget. Vi løber dog også panden imod muren engang imellem. Det sværeste at forstå og tilpasse sig til er sprog og humor. Ja, man snakker engelsk i New Zealand – men det er langt fra det skole-engelsk, som både Rico og jeg kan. Hvad vi derhjemme kalder en kiosk hedder eksempelvis en “Dairy” hernede og hvad jeg kalder “jesus-sandler” (i ved, dem der med den trælse ting mellem tæerne) hedder “jandals”. Grøntsagerne hedder heller ikke det, som jeg har lært. Forleden ledte jeg efter sød kartoffel i supermarkedet. Jeg kiggede, uden success, efter en skilt med “Sweet potato”. Efter at have googlet det, fandt jeg ud af, at sød kartoffel hedder “kumara”. Ej men det er virkelig ikke nemt!! 🙂

Noget helt andet er humor. Jeg tror virkelig ikke, at folk hernede synes vi er ret sjove. Vi havde godt snakket om, at vi skulle spare lidt på sarkasmen, men ellers troede jeg, at de ville minde meget om os. Dér blev jeg klogere. I karate klubben stod jeg forleden og ventede på, at holdet inden os skulle blive færdige, så vi kunne komme ind i lokalet. Jeg stod udenfor og ventede med en af den andre. Klubben ligger i en stor hal, så vi stod og kiggede på nogen meget energiske zumba-dansende piger. Jeg forsøger at være lidt sjov og sige noget i retning af “hehe, godt jeg dyrker karate, så jeg ikke skal stå dernede og danse rundt”. (De så virkelig fjollet ud, og jeg VAR oprigtigt glad for, at det ikke var mig). Min karate kammerat kigger bare på mig og siger “Why?”. Han fortrækker ikke en mine, og synes tydeligvis ikke, at mit forsøg på at være lidt sjov var ret sjovt. Det er virkelig op af bakke!

Nå, vi er spændte på, hvad de næste par måneder kan lære os 🙂



2 thoughts on “Én måned i New Zealand – Hvad har vi lært?”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *