diary from a semester abroad in New Zealand

Fiji – Part 1

Fiji – Part 1

Vi er nu hjemme i Auckland igen efter en helt fantastisk rejse til Fiji. Vi har oplevet en masse og jeg har virkelig mange billeder – så jeg deler rejsen op i mindre dele 🙂


Vi fløj fra Auckland til Nadi, Fiji fredag morgen (31. aug 2018). Allerede i lufthavnen blev vi modtaget med Fiji stemning; guitar spil og en halskæde af små muslinger til os hver.

Fra lufthavnen blev vi kørt ud til vores hotel – “Smuggers Cove Resort”. Her skulle vi tilbringe én nat, inden vi skulle videre til øerne. Det var også her at Rico skulle prøve at sove på sovesal for første gang.

Det ligner ikke, at han var helt tryg ved situationen – men det gik altså meget godt 🙂



Efter aftensmad, (kæmpe) øl og en smuk solnedgang gik vi i seng. Vi havde en lang dag forude med afhentning kl 7:15 fra hotellet.

Fra Smugglers Cove sejlede vi ud til “Blue Lagoon Resort”. En sejltur på ca 5 timer.

Blue Lagoon er fantastisk! Der er så smukt – palmer, tyrkis vand, hvide strande – og farverige drinks, naturligvis 😉

Vi tilbragte to nætter på Blue Lagoon, og havde absolut ikke lyst til at tage videre!


Vi lånte snorkel udstyr, og jeg lyver ikke, når jeg siger, at man kunne se de mest fantastiske fisk bare et par meter ude fra stranden!! Jeg har aldrig set så mange farverige fisk og koraller! Vi snorklede en masse – især mig 😉 hvilket også resulterede i en ret så solbrændt bagside (ryg og baller især!) 😉

Solen går ned omkring kl 18 hernede – så inden aftensmad har vi kunne drikke en øl og nyde en smuk smuk solnedgang! Wauw!



Rico var desværre syg, så den første aften måtte jeg spise selv. Heldigvis blev vi placeret ved store borde, så jeg kom til at sidde med et ældre tysk par. De var meget søde og imødekommende! De var også hjælpsomme og gav Rico piller mod hans feber. 

Trods sygdom skulle vi sove på sovesalen. Det var heldigvis en lille sovesal med kun 8 senge. Rico var desuden meget tilfreds – vi boede 7 piger og Rico 😉

Dagen efter var endnu en smuk dag på Blue Lagoon. Rico var heldigvis lidt bedre, og efter morgenkaffe på stranden, nød vi dagen i fulde drag! Sikke et paradis!




Aftenen bød på endnu en flot solnedgang. Billederne retfærdiggør det slet ikke!

Vi skulle videre til den næste ø mandag (3. sep 2018), men inden vi hoppede på båden, sejlede vi ud til nogle grotter – “Sawailau caves”. Her kunne vi svømme i en stor grotte og de modige kunne dykke under en klippe og komme ind i en anden grotte. Det var spændende – og lidt uhyggeligt 🙂 Det hjalp absolut ikke, da vores guide lyste på grotte væggen, hvor der sad en KÆMPE edderkop!! Han lod den selvfølgelig ikke sidde – men sprøjtede vand på, så den røg ned i vandet!!! Jeg panikkede lidt hver eneste gang jeg svømmede ind i et blad – var det mon edderkoppen?!? Både Rico og jeg overlevede heldigvis – på trods af kæmpe edderkoppen 😉 

Da vi kom tilbage fra grotterne var det tid til at tage afsked med Blue Lagoon. Det havde været nogle helt fantastiske dage!



2 thoughts on “Fiji – Part 1”

Leave a Reply to Johanna Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *