diary from a semester abroad in New Zealand

Første skoledag

Første skoledag

Igår havde jeg første skoledag på Auckland University of Technology. Eller – jeg havde intro dag. Skolen begynder først officielt på mandag (d. 16 juli).

Sikke en oplevelse! Skolen er kæmpe stor sammenlignet med IT Universitet! Og wow hvor er der mange mennesker!!

Nå men, forinden intro dagen havde jeg fået tilsendt en mail med et link til min billet. Her kunne jeg så selv sammensætte mit “skema”, så jeg kom ind og hørte de oplæg, som var mest relevante for mig. Det var virkelig smart! Ved ankomst fik vi alle et armbånd på, som blev scannet ved hver aktivitet.

Foruden den officielle velkomst, var jeg inde og høre om livet som udvekslingsstuderende i Auckland, rundvisning på campus (som egentlig bare gjorde mig mere forvirret – finder seriøst aldrig mit lokale, når skolen starter mandag!!) og så fik jeg en masse hjælp til blandt andet opsætning af wifi, studiekort, transport kort osv.

Jeg var på skolen kl 9, og før jeg fik set mig om var klokken 15:30 og mit skema var slut. Dagen gik simpelthen så hurtigt.

Kombinationen af jetlag og alt for meget information sendte mig til drømmeland omkring kl. 18.. pyha jeg var træt 😉

NU glæder jeg mig endnu mere til at skolen starter på mandag. Det bliver så godt! (Især hvis det lykkes mig at finde det rigtige lokale 😉 )



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *