diary from a semester abroad in New Zealand

Sydney

Sydney

I sidste weekend var vi en tur i Sydney. En tur hvor alt ikke gik helt som det skulle – men som trods alt endte med at blive en rigtig god tur 🙂 Jeg beklager på forhånd – det her blogindlæg bliver langt – og med mange billeder 😉


DAG 1

Vi skulle flyve fra Auckland tidligt om morgenen. Klokken 5 om morgenen kørte bussen ind på lufthavnens parkeringsplads, og her tikkede en SMS ind – “Jeres fly er aflyst”. Øv altså! Vi skyndte os hen til en service desk, hvor en lettere stresset dame kunne hjælpe os. Efter list asen og masen fik vi lov at komme på et fly kl. 14 med ankomst i Sydney kl. 15 – dvs. 6 timer senere end forventet.

Skuffet og ret frustreret tog vi bussen tilbage til Auckland for at få et par timers søvn. Kl. 12 ankom vi, endnu engang, til Auckland lufthavn. Heldigvis var der ingen problemer med dette fly, og vi kom fint afsted.

Nogen synes, at det allerede havde været en utrolig lang dag – og tog sig en lille lur i flyet 😉

Omkring kl. 15 landede vi i Sydney. Fra lufthavnen tog vi toget ind til byen. Vi skulle bo på et hotel lige midt i byen. “Grand hotel” – ikke så “grand” – men det gik dog 😉

Efter en lang dag trængte vi til en øl og en drink!

(Rico imiterer hans store – men desværre afdøde – idol: Steve Irwin)…

Om aftenen fandt vi Opera huset og Harbour bridge. Det var virkelig en stor oplevelse at se begge dele. Man har set så mange billeder af det før, så det var altså ret vildt at stå der selv!




DAG 2

Efter morgenmad satte vi kurs mod havnen – her skulle vi nemlig mødes med lillesøster Victoria! Dét havde jeg simpelthen glædet mig så meget til. Hun var landet i Sydney om morgenen (og skal tilbringe 7 måneder i det store udland). Det var så dejligt at se et kendt ansigt!

Fra havnen gik vi mod Harbour Bridge. Vi ville krydse den, så vi kunne komme over på den anden side og få udsigt over byen.



På den anden side havde vi en fantastisk udsigt til både Operahuset og Harbour Bridge.




Herfra gik vi over til “Luna Park”, som er en gammel forlystelsespark fra 1930’erne.


Efter en velfortjent kaffe pause gik vi tilbage over broen for at komme i zoologisk have.

Zoologisk have var hyggeligt, men højdepunktet var uden tvivl koalaerne! De var simpelthen SÅ søde!!

Vi fik ikke helt det gode vejr, som vi ellers havde bestilt. Så næste punkt på dagsordenen foregik indenfor. Vi havde købt billetter til voksmuseet “Madame Tussaud”.



ENDELIG “mødte” Rico hans store idol 🙂



… og jeg fik lidt tips og tricks, forud for karate gradueringen, af mesteren selv 🙂

Dagen var langt fra slut! Vores mission var at holde Victoria vågen så længe som muligt, så hun forhåbentligt kunne undgå alt for meget jetlag. (Hun havde rejst i 32 timer, da hun landede i Sydney!)

Fra Madame Tussaud gik vi gennem Hyde Park og hen til St. Mary’s Cathedral.





Rico havde set, at hvis vi gik igennem botanisk have, så ville vi komme ud på en spids, hvor vi havde udsigt til både Operahuset og Harbour bridge. Så afsted det gik!




Mens vi stod og nød udsigten trak det op til regn. Vi søgte ly for regnen i en “grotte” – og heldigvis for det. For hold nu op et regnskyl vi fik!!

Da regnen var stoppet gik vi tilbage til byen gennem botanisk have. Vi havde fortjent en øl pause!!


Vi spiste aftensmad på en lille hyggelig italiensk restaurant, og her kunne stakkels Victoria altså ikke mere. Hun var SÅ træt.

Det blev afslutningen på en oplevelsesrig dag, hvor vi endte med at gå mere end 20 km! Det skal ikke være nogen hemmelighed at Rico og jeg også var noget udmattet 😉


DAG 3

På min sidste dag i Sydney ville jeg ud og se Bondi Beach. Vi forsøgte at tage toget derud, men endte med at skulle gå et par km før vi kom frem til stranden. Vejret var igen noget ustadigt, men det skulle ikke stoppe os. Fra Bondi Beach er der en populær rute man kan gå – fra Bondi til Coogee. Dén havde jeg naturligvis sat mig for, at vi skulle gå 🙂

Fremme ved Bondi Beach fik vi en lille Snickers/Fanta pause, som blev spist/drukket på stranden – i regnvejr 😉

Turen fra Bondi til Coogee viste sig at være lidt længere end først antaget, og det endte med at tage en del tid. Heldigvis var turen virkelig flot!







I Coogee spiste vi sen frokost inden vi tog bussen tilbage til byen.

Resten af dagen osede vi i byen, mødtes med Victoria og forsøgte at hvile vores trætte ben!


DAG 4

Jeg skulle hjem lørdag morgen, da jeg skulle til karate graduering søndag morgen. Jeg stod derfor tidligt op og satte kurs mod lufthavnen.

Rico blev en dag i Sydney og brugte dagen sammen med Victoria.

Sydney er en kæmpe by i forhold til Auckland! Det var sjovt at opleve storbyen, men vi satte begge pris på at komme “hjem” til Auckland 🙂



1 thought on “Sydney”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *