diary from a semester abroad in New Zealand

The Pinnacles

The Pinnacles

Jeg har været på eventyr – alene! I weekenden var jeg på vandretur med overnatning med en gruppe mennesker, som jeg aldrig havde mødt før. Dét var vildt, grænseoverskridende og mildest talt pisse fedt 🙂

Da Rico skulle arbejde hele weekenden, tænkte jeg, at det var min mulighed for, at komme alene på eventyr. Jeg faldt over et event på appen “Meet Up” (som jeg bruger en del hernede), hvor turen gik til The Pinnacles i Coromandel national park.

Jeg fik meldt mig til, arrangeret kørsel med en af de andre og så brugte jeg ellers et par dage på at få købt sovepose, rygsæk og mad – og være mega nervøs 🙂

Jeg blev hentet lørdag morgen kl. 7:30. Virkelig spændt og nervøs. I bilen blev jeg mødt af 4 virkelig søde mennesker, og før jeg vidste af det, havde vi kørt ca. halvanden time og var fremme ved Coromandel National park. Det var en god start!

På parkeringspladsen mødtes vi med de andre til en kort introduktion. 26 mennesker samlet og klar til det næste døgns eventyr!

Vi startede turen med lidt regn, men det klarede heldigvis hurtigt op.




Omkring kl. 15 nåede vi frem til den hytte, som vi skulle overnatte i. Det var primitivt, men havde alt vi skulle bruge. “Pinnacles hut” som hytten hedder, er den største hytte i New Zealand. Hytten har køkken, spisesal, udendørs toiletter og en sovesal. Der er desuden plads til 80 mennesker – og der var fuldt booket i denne weekend!

Efter at have checket ind i hytten og smidt de tunge rygsække, så satte vi kurs mod toppen af The Pinnacles.

Det var en hård tur op! Man kan måske også fornemme, at jeg har fået en god kulør i kinderne 😉 Den første del af turen til toppen er en million trapper (av mine stakkels ben!!), og den sidste del af turen er noget mere besværlig – her skal man klatre på stiger og klipper for at komme op. Det var dog hele turen værd! Sikke en udsigt – wow!





Lettere utilpas på toppen – en meget stor sten, en god potion højdeskræk og en fotograf på den forkerte side af hegnet – pyha 🙂

Tilbage i hytten stod den på varm kakao og Uno. Hytten havde solcelle lamper i spisesalen og en pejs. Ellers var der intet lys eller varme i hytten. Coromandel National park er kæmpe stor, og den begrænset mængde af lys gjorde, at vi havde den smukkeste stjernehimmel. Jeg tror aldrig, at jeg har set så mange stjerner og stjerneskud. Det var helt fantastisk.

Efter Uno og stjernehimmel kravlede vi så småt i vores sovepose. Det var simpelthen hundekoldt. Nøj, hvor jeg frøs!! Kulden var dog ikke det værste… Jeg ved ikke om i kan forestille jer, hvordan det lyder når ca. 80 mennesker sover under samme tag? Der var simpelthen en snorke koncert af den anden verden!! Jeg følte ikke, at jeg fik lukket et øje. Dét var en hård nat!

Vækkeuret ringede (eller, teknisk set ringede det ikke – for jeg var allerede vågen 😉 ) kl. 5:30. Vi var en lille gruppe, som havde besluttet os for at gå tilbage til toppen af bjerget og se solopgang. På med masser af tøj og pandelamper og så ellers afsted i mørket.

Det var lidt uhyggeligt at kravle på stiger og klipper i mørke, men hold nu op – hvor var det bare hele turen værd!!




Er ret vild med ovenstående billede, som en af de andre tog søndag morgen. Bemærk fyren som kravler rundt ude på stenen 😉

Efter solopgang gik vi tilbage til hytten, spiste morgenmad og fik pakket sammen. På med rygsækken og så ellers bare afsted. Turen tilbage var selvsagt noget nemmere end dagen forinden, da vi gik ned af bakke det meste af dagen.



Store overvejelser om hvordan pokker man kommer over det vand uden at få våde sko. Jeg kan så afsløre, at det ikke lykkes 😉

Nye venner og en masse oplevelser rigere forlod vi søndag eftermiddag Coromandel National park. På vejen hjem stoppede vi naturligvis på en lille pub og fik en velfortjent burger og øl 🙂

Og ja, jeg sov rigtig godt søndag nat – i en varm seng og uden snorke koncert (Ricos snorken er seriøst ingenting i forhold til dem i sovesalen) – godt med lidt perspektiv 😉



1 thought on “The Pinnacles”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *